Kampreferater

 

Tilbage til forsiden    tilbage til Helsinge-fodbold

 

Billeder fra Ugeposten, Nordkysten.nu, Anker og Holdleder.

 

 

 

Helsinge 6 - Blovstrød 1

 

 

Seneste Kampreferart, hvad skriver de andre ? 

 

 

 

1. senior tabte stort til Helsinge SI
1. maj 2010 - 17:56af: Morten Buchwald

Blovstrød IFs 1. senior tabte med 6-1 til topholdet Helsinge SI. Stillingen ved pausen var 3-0 og Helsinge kom foran 6-0 førend Blovstrød scorede sit trøstmål og kampens sidste til 6-1. Opdateret.

Blovstrød kom til Helsinge velvidende at det var en af oprykningskandidaterne man skulle op i mod. Derfor var chancen for point også minimal, men man ville kæmpe sin chance og så kunne gå fra banen som "værdige" tabere.

Helsinge var også klart det bedste hold kampen i gennem, men som i så mange andre kampe så havde de også topholdets held hvor imod vi havde bundholdets lod.

Der var knap spillet 2 minutter af kampen førend Helsinge bragte sig på 1-0. En afslutning mod mål bliver rettet af af en Helsingespiller og bolden havner bag Jacob Sørensen i Blovstrødmålet. Fra den vinkel hvor referenten stod placeret så det ud som om at Helsinge målscoren var i klar offside position da afslutningen faldt. Dommeren godkendte målet.

Helsinge kom frem til det ene fine angreb efter det andet og i sær deres hurtige fløje og en velspillende nummer 8 voldte problemer. 15 minutter inde i kampen har Blovstrød en afslutning mod mål, den blokeres af en Helsingespiller og bolden tager en høj bue i luften og rammer oversiden af overliggeren og situationen ender i hjørnespark.

Kort efter må en Helsinge spiller redde bolden på målstregen efter Kasper Skovs hovedstødsafslutning.

26 minutter inde i kampen bliver det 2-0 til Helsinge. Et flot angreb i Blovstrøds venstre side afsluttes med stor effekt, bolden rammer indersiden af stolpen og med topholdets held, ja så selvfølgelig, videre ind i mål.

Blovstrød tager sig en blunder for der går vel dårligt et minut førend Helsinge bringer sig på 3-0.

5 minutter før pause skulle et fint gennemspillet angreb afsluttes af en fri Kasper Sandner, men han får ikke ram på bolden. 3 minutter senere bliver en centrering fra venstre side i straffesparksfeltet stoppet med hånden af en Helsingespiller, men dommeren vinker afværgene selvom det unægteligt lignede et straffespark til Blovstrød.

3-0 til Helsinge ved halvleg.

2 minutter inde i 2. halvleg scorer Helsinge igen. Blovstrød bliver sat under alvorligt pres og Helsinge viste stor styrke ved at erobre bolden oig sikkert sende den i mål til 4-0.

Målet til 5-0 kommer 2 minutter senere og må vel kaldes kampens detalje. Helsinges nummer 8 modtager bolden i fuldt løb, afdribler en Blovstrødspiller og herefter endnu en og endelig et knaldhårdt skud uden chance for Jacob Sørensen, et flot mål.

25 minutter inde i 2. halvleg bliver det 6-0 til Helsinge og 5 minutter senere kommer Blovstrøds trøstmål, som nok aldrig skulle være godkendt. En afslutning udefra blokeres og ryger hen til Marc Ljungmann som er en tyk offside position, dommerens fløjte var denne gang tavs og Marc scorer sikkert.

En Helsingespiller får efterfølgende et gult kort for brokkeri og Blovstrød satser lidt mere offensivt i håbet om at score flere mål. Denne offensiv varer dog ikke længe da Michael Jakobsen får et gult kort for et lidt for groft frispark.

Kampen ebber ud og ender i styrtøsende regnvejr med stillingen 6-1 til Helsinge. Næste kamp for 1. senior er søndag d. 9. maj hvor vi skal til Hundested og møde Peter Holms tropper. Kampen fløjtes igang kl 13.30.

 

 

 

 

 

Nordkysten.nu skriver:

 

HELSINGE HOLDER KURSEN
Jobbe dagens mand i 6-1 sejr
Lørdag 1. maj 2010 kl: 20:00

Ellers målfarlige Jesper 'Jobbe' Hansen har holdt igen med scoringerne i forårets kampe - men det blev der vendt op og ned på i hjemmekampen mod Blovstrød IF lørdag eftermiddag. Her scorede han tre gange, og desuden lagde han op til to mål. Det blev dermed en sikker 6-1 sejr over bundholdet - og Helsinge Fodbold holder dermed sikkert fast i andenpladsen i serie 2.

HELSINGE: Det var en kamp, vi bare skulle vinde med den position, vi har i tabellen - men arbejdet skal altid først gøres, og derfor havde vi meget fokus på vores eget spil og i hvordan vi hele tiden skal undpå 'at falde ned' i tempo og intensitet, siger træner Verner Eriksen.

Det lykkedes i store dele af kampen, og her havde vi let ved at sætte Blovstrød på plads. Tilmed kom vi på 1-0 allerede efter seks minutters spil, da Jesper Hansen åbnede scoringen efter opspil fra Patrick Eriksen.

Kasper Jørgensen øgede til 2-0, og det blev 3-0 ved Jesper Hansen.

Helsinge fodbold havde et utal af mulighed for at score yderligere inden pausen, men de sidste 20 minutter af halvlegen faldt spillet en del i niveau. Til gengæld kom holdet virkelig godt ud igen efter pausen, da Kasper Jørgensen igen kom på måltavlen og øgede til 4-0 allerede efter fire minutters spil.

Jesper 'Jobbe' Hansen fortsatte målfesten med et forrygende mål, da han elegant rykkede fra Blovstrød-forsvaret og scorede til 5-0.

Det blev også 6-0, da Kenneth Jessen begin_of_the_skype_highlighting     end_of_the_skype_highlighting sluttede målfesten, før det i slutfasen lykkedes Blostrød at pynte på resultatet, men det ødelægger ikke 'festen' for os, betoner Verner Eriksen.


 

 

Walk over

 

HELSINGE: Der var ikke gået mere end et par minutter, da Jesper »Jobbe« Hansen fikst scorede med hælen i hjemmekampen mod Blovstrød lørdag eftermiddag. Det blev dog ikke indledningen på en Helsinge-offensiv – tværtimod lod hjemmeholdet sig lulle lidt i søvn, og først da »Jobbe« scorede sit andet mål i det 26. minut, fornemmede man at Helsinge ville sætte sig på kampen. Det indtryk blev yderligere forstærket blot ét minut senere, da Blovstrød blev presset til selvmål af et godt indlæg fra Kasper Jørgensen.

 

Anden halvleg var to minutter gammel, de Jesper »Jobbe« Hansen opsnappede en bold i feltet og Kasper Jørgensen gjorde arbejdet færdigt med en scoring til 4-0. Stadionuret var kun kørt to omgange mere, da banens farligste angriber, Jesper »Jobbe« elegant »hentede« en bold ned højt oppe i luften, bragte den til jorden, snød et par forsvarere og afsluttde koldt forbi målmanden. 5-0 og så var den ged barberet!

 

Det blev til yderligere to scoringer – et til hvert hold – inden holdene kunne forlade et koldt og regnfuldt Helsinge Stadion. En sjælden, men flot scoring af stopper Kenneth Jessen gjorde det til 6-0 inden Blovstrød pyntede på slutresultatet.

 

Med sejren bevarede Helsinge andenpladsen, kun ét point efter Allerød. Men der skal ikke meget slinger i valsen før det kan ændre sig. Både Hornbæk og Birkerød på de efterfølgende pladser mangler kun et point i at nå Helsinge – så koncentration er nøgleordet i de sidste kampe mod henholdsvis Brede på udebane og Hundested på hjemmebane.