Kampreferat

 

Tilbage til forsiden    tilbage til Helsinge-fodbold

 

Helsinge - Brede IF

 

Fra Ugeposten

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

                          

                          

                          

                           Fra Ugeposten

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Eget foto

 

 

 

 

 

Ugeposten skriver :

 

Sikke en start Brede fik. Der var ikke spillet mere end otte minutter på Helsinge Stadion lørdag eftermiddag, før gæsterne var foran 2-0. Stadionuret stod på 6.00, da det gik galt første gang – her lykkedes det Brede at score på noget, der slet ikke lignede en chance, og et par minutter senere mistede Kenneth Jessen en tilsyneladende let bold midt for Helsinge-målet, og måtte efterfølgende lave straffe. Nikas Kjeldsen var chanceløs overfor det velplacerede spark, og så var det for alvor op ad bakke for hjemmeholdet.

 

Heldigvis har Helsinge en vindertype som Jesper ”Jobbe” Hansen på holdet, og han skal ikke have meget plads. Således heller ikke da han i halvlegens 17. minut steg til vejrs imellem tre Brede-forsvarere og headede Helsinge på 1-2. Den stilling holdt til pausen.

Helsinge fik ikke den bedste start på anden halvleg, hvor Kenneth Nielsen måtte ud i 10 minutter. Og dog, for i den periode lykkedes det faktisk hjemmeholdet at bringe sig foran. Først var det Daniel Trier, der udlignede og siden hen kunne Mads Olsen bringe Helsinge på 3-2. Udenfor spøgte udviste Kenneth Nielsen med at han ikke ville ind igen, når nu det gik så godt med kun 10 mand på banen, men han kom nu ind alligevel og han kunne nyde Jesper Hansens andet mål i kampen.

Og så skulle man mene den kamp lukket, men sådan gik det ikke. Med kun otte minutter tilbage lykkedes det Brede at reducere til 4-3. Gæsterne fik hjørne, Nikas Kjeldsen råbte: ”Jeg har …” – men det havde han ikke, og så svævede hjørnesparket direkte i nettet. Senere gjorde keeperen det godt igen, da han kastede sig frygtløst ned i, hvad der lignede en sikker scoring. Det kostede et par minutter med store smerter i de nedre regioner, men var samtidig ensbetydende med at Helsinge fik alle tre points. 

 

 

 

Nordkysten.nu skriver:

 

SVÆR OPGAVE
Helsinge vender 0-2 til sejr
Søndag 6. september 2009 kl: 18:04

Helsinge Fodbold leverede glimrende spil i midtugekampen i Blovstrød - men kampen endte uden scoringer. Der skulle dermed følge op på det til hjemmekampen mod Brede IF - med den væsentlige forskel, at der skulle tre points i hus. Men hjememholdet startede svagt - og allerede efter ti minutter førte Brede med 2-0, men det lykkedes at vnde kampen, og via 1-2 ved pausen blev det til sejr på 4-3. Dermed følger Helsinge Fodbold pointstakten med Gilleleje FK.

HELSINGE: Efter den overrumplende start af gæsterne var det tydeligt, at Helsinge havde svært ved at finde sig selv. Intet hang sammen og spillet var præget af de mange fejl afleveringer.

Men efter 18 minutter fik Sebastian Ammentorp revet sig fri på højrekanten, og med et fantastisk gennembrud kom han til baglinjen og får sendt bolden ind i feltet, hvor Jesper Hansen dukkede scorede til 1 - 2 på et flot hovedstød.

Brede fortsatte dominansen - men ti minutter før pausen blev Brede reduceret til 10 spillere efter et gult kort, da Jesper Hansen bliver sendt til jorden med en høj løftet albue.

Det bliver starten på en god Helsinge periode, men det lykkedes at komme til rigtigt farlige aktioner.

Et totalt forvandlet Helsinge-hold kom ud til anden halvleg, som holdet startede i undertal, idet Kenneth Nielsen havde fået gult kort lige før pausen. Men det aggressive Helsinge-spil gave pote. Allerede efter tre minutters spil blev det 2-2 efter hjørnespark, taget af Allan Hansen og scoret af Daniel Trier på et flot hovedstød.

Allerede minuttet efter var Brede tæt på igen at komme i front, men Nicas Kjeldsen viste højk klasse og reddede.

Fire Helsinge-scoringer på stribe
Ottende minutter inden i halvlegen scorede Mads Olsen til Mads Olsen til 3-2, da hans skud blev rettet af og gik i mål. Fem minutter senere kastede Sebastian Ammentorp et langt indkast til Jesper Hansen, der med en modstander i ryggen vendte om og trykkede af. Skuddet udplacerede Bredes målmand til 4-2 føring til Helsinge Fodbold.

- Med fire scoringer i træk burde kampen have være lukket, erkender assisterende træner Flemming Torp.

- Men Brede-spillerne fandt sig og startede en god offensiv de sidste 20 minutter. De presser på og Helsinge-forsvaret var flere gange på hælende. Ti minutter før tid reducerede Bred og skabt spænding til det sidste.