Kampreferater

 

Tilbage til forsiden    tilbage til Helsinge-fodbold

 

Billeder fra Ugeposten, Nordkysten.nu, Anker og Holdleder.

 

 

 

Helsinge - Allerød

 

 

Seneste Kampreferart, hvad skriver de andre ? 

 

 

 

Ugeposten skriver :

 

Helsinge spillede en formiddabel første halvleg, men så var der også udsolgt.

 

Det er sjældent 2×45 minutter former sig ens i en fodboldkamp, men det var faktisk tilfældet, da topholdet i serie 2, Helsinge tog imod Allerød lørdag eftermiddag. Een lille forskel gjorde sig dog gældende – hvor det i første halvleg var hjemmeholdet der var totalt dominerende, vippede dominansen fuldstændig over til gæsterne i anden. Og modsat Helsinge, var Allerød lidt dygtigere til at omsætte overtaget i scoringer.

Første halveg var ikke mere end et minut gammel, da Helsinge første gang testede gæsternes forsvar. Det var Simon Nøhr, der brød et meget usikkert opspil i de bagerste forsvarsrækker, men hans afslutning gik forbi målet. Det gjorde den til gengæld ikke, da han minuttet senere afsluttede på Morten Grubbes energiske og velplacerede oplæg. Dermed fik den tidligere Annisse-angriber en ønske-debut for sit nye hold. To kampe er det blevet til på Helsinges andethold, inden han indtog frontløber-pladsen. Med til historien hører, at Jesper ”Jobbe” Hansen, Helsinges suveræne topscorer, i løbet af ugen havde været sengeliggende, så træner Verner Eriksen havde valgt at spare den målfarlige angriber i første omgang.

Da de første 45 minutter var overstået, stod der 1-0 på måltavlen, men det var misvisende. Et mål mere af Simon Nøhr og i særdeleshed Patrik Eriksens skud på trekantsammenføjningen, og så havde den kamp nok været lukket. Verner Eriksen havde da også kun lovord til sine spillere i pausen, men al den ros blev tilsyneladende en sovepude …

Anden halvleg var ikke mere end 30 sekunder gammel, da Helsinge-forsvaret første gang demonstrerede, at koncentrationen var gået fløjten. Hjemmeholdet slap med skrækken, men det blev desværre ikke noget wake-up-call. Væk var boldsikkerheden og viljen til at opsnappe de vigtige andenbolde. Allerød pressede Helsinge helt i bund og i det 53. minut gik det galt. Fem minutter senere skiftede Helsinge Jesper ”Jobbe” Hansen ind i håb om at vende slaget, men indskiftningen fik ikke den ønskede virkning. Allerød var stadig først på det meste og med 65 minutter spillet gik det galt igen. Helsinge fik ikke clearet i eget forsvar og gæsterne takkede hurtigt for tilbuddet.

I den resterende tid forsøgte Helsinge febrilsk at komme tilbage i opgøret, men det blev kun til sporadiske solo-raids og en enkelt stor chance til Kasper Jørgensen i overtiden. Hans forsøg fra tæt hold blev desværre blokeret i sidste øjeblik og dermed var Helsinges første nederlag i serie 2 en realitet.  

 

 

Nordkysten.nu skriver:

 

FORTRÆNGT FRA FØRSTEPLADS
Hurtigt debut-mål ikke nok
Lørdag 19. september 2009 kl: 21:16

Helsinge Fodbold gav sæsondebut på førsteholdet til nytilkomne Simon Nøhr, der er en af fem tidligere Annisse-spillere i Helsinge-truppen i serie 2. Efter flere kampe på andetholdet fik Nøhr chancen fra start i hjemmekampen mod Allerød FK - og han fik en helt forrygende debut med mål allerede efter to minutter. Men Helsinge kunne ikke holde stand mod et Allerød-hold, der for alvor har fundet formen, og med to mål efter pausen vendte kampen til 2-1 sejr.

HELSINGE: Hjemmeholdet havde flere gode muligheder i første halvleg - og det blev til skud både på stolpe og overligger. Men efter pausen startede gæsterne bedst og satte Helsinge-forsvaret under pres i store perioder.

Indenfor de første ti minutter faldt udligningen, og føringsmålet faldt midt i halvlegen, da en ellers velspillende målmand Nicas Kjeldsen blev afdriblet og ikke kunne forhindre førinringen til gæsterne.

Helsinge Fodbold havde svært ved at få facon på opspillet, men indenfor de sidste ti minutter var der flere chancer til udligningen. Efter ping-pong i Allerøds målfelt fik Allerød-forsvaret fik mirakuløst afværget det bedste Helsinge-forsøg efter pausen.

Nederlaget betyder, at Helsinge Fodbold atter er væk fra førstepladsen. Nu kan der ses frem til det store lokalbrag i Gilleleje på lørdag 26. september kl. 16.00.

Gilleleje skal først i kamp søndag. Det er på udebane mod Hundested - og med en sejr her vil GFK passere Helsinge og overtage tredjepladsen