Kampreferater

 

Tilbage til forsiden    tilbage til Helsinge-fodbold

 

Billeder fra Ugeposten, Nordkysten.nu og Holdleder.

 

 

 

Hornbæk 0 - Helsinge 4

Seneste Kampreferart, hvad skriver de andre ? 

 

 

Mikkel's Klumme


Ikke kommet endnu :-)

 

 

 

 

Hornbæk Tabte 0-4 til topholdet fra Helsinge, der fortsætter marchen mod Sjællandsserien.

Hornbæk fulgte pænt med i den første halve time, men generelt blev det en skuffende aften for hjemmeholdet, da topholdet Helsinge var på besøg torsdag aften.
Gæsterne kom foran efter 37 minutter, da Shain Kütük udnyttede, at Hornbæks Mads Frodegaard gled og dermed gav Helsinge-spilleren frit spil alene med Michael Haxthausen i Hornbæks mål.
Hornbæk havde ikke meget at byde på i offensiven, og den første afslutning på mål kom først efter 39 minutter, men Marko Bilics forsøg fra distancen gik over mål.
I stedet kom Helsinge på 2-0 inden pausen, da Philip Riise udnyttede et straffespark, begået af Frederik Bach-Hansen.
Første halvleg sluttede med et gult kort til Casper Porsgaard i de sidste sekunder.

Straffespark lukkede kampen

Rasmus Kørner afløste Mads Frodegaard fra anden halvlegs start, og efter fem minutter skabte Marko Bilic en fin mulighed med et gennembrud i venstre side, men ingen medspillere var på plads foran mål.
En helt fri Mikkel Friis headede over mål efter et hjørnespark, men i stedet for en reducering af hjemmeholdet, blev kampen lukket helt efter en time, da Helsinge fik tilkendt et straffespark, som der var delte meninger om. Bolden blev fra temmelig kort afstand sparket op på Mikkel Friis arm, og udover straffesparket udløste det også et gult kort til Hornbæk-spilleren. Michael Christensen scorede til 3-0, og så var det game over.
I den sidste halve time havde begge mandskaber muligheder for at pynte på cifrene, men det var Helsinge, der bestemte i denne kamp, og Kennie Granell satte streg under med scoringen til 4-0, ti minutter før tid.
Hornbæks træner John Larsen var trods nederlaget godt tilfreds med indsatsen, specielt i første halvleg, men erkendte at man havde mødt et bedre hold på dagen.
Indstillingen hos Hornbæks spillere fejlede ikke noget, men generelt var der lidt for mange fejlafleveringer og boldtab, og det gjorde det lidt nemmere for topholdet.
Nu venter en ny svær opgave, når det søndag gælder udekampen mod Ølstykke. Det opgør spilles på Ølstykke Stadion på søndag kl. 13.

Hornbæk IF – Helsinge 0-4 (0-2)
0-1 Shain Kütük (37)
0-2 Philip Riise, str. (42)
0-3 Michael Christensen, str. (61)
0-4 Kennie Granell (81)
Advarsel: Casper Porsgaard, HIF (45), Mikkel Friis, HIF (61), Jesper Hansen, HSI (64), Magnus Meulengracht, HIF (90). Udvisning: Ingen. Tilskuere: ca. 100. Dommer: Frida Nielsen. Liniedommere: John Strandskov og Andreas Kristiansen.

Hornbæks hold: Michael Haxthausen – Magnus Meulengracht (4), Mikkel Friis (5), Thomas Holm (1), Mads Frodegaard – Mikael Sørensen, Shawn Engvej (3), Casper Porsgaard, Frederik Bach-Hansen – Marko Bilic, Michael Jørgensen (1). Indskiftet: Rasmus Kørner (1), Peter Fisker (1). Ikke benyttet: Mikkel Bertram. Stemmer er angivet i parentes.

 

 

NY FLOT KAMP
Helsinge-sejr igen i Hornbæk
Fredag 6. maj 2011 kl: 02:15

Helsinge Fodbold har et ualmindeligt godt greb om Hornbæk IF, som rykkede op i serie 1 sammen med Helsinge. Nu tyder alt på, at deres veje skilles for en tid, så Helsinge fortsætter op i Sjællandsserien. Efter sejr på hjemmebane på 5-0 i efteråret, var Helsinge-spillerne atter i målhumør og vandt torsdag aften med 4-0 på Pedalle Park i Hornbæk.

HELSINGE bragte sig foran efter godt ti minutters spil, da Kenneth Nielsen stod for en helt perfekt aflevering til Sahin Kütück, som kunne udplacere Hornbæk-målmanden.

Der stod også Sahin Kütück på målet til 2-0, selv om det blev Philip Riise, der blev noteret for det, da han sikkert scorede på straffespark, begået mod Sahin Kütück midt i halvlegen.

Kampen blev ledet af 20-årige Frida Nielsen, der er et af de store dommertalenter i dansk fodbold. Hun er trods sin unge alder for nylig rykket op i kvindernes bedste række - og i herrernes serie 1.

Hun leverede en god præstation efter vores vurdering, mens Hornbæks spillere ind imellem valgte at lade deres frustrationer over problemerne med at holde trit i kampen gå ud over hende, siger træner Verner Eriksen.

Han valgte igen at udnytte sin brede trup, så både Jesper 'Jobbe' Hansen og Simon Nøhr, der var klar igen efter småskader, startede på bænken, men kom ind efter pausen. Her fremtrang et straffespark, da Hornbæk-forsvaret blev dømt for hånd på bolden, da han ville løfte den over en modspiller.

Michael 'Mini' Christensen tog sig af det og scorede sikkert til 3-0, og dermed var al tvivl om udfaldet også fejet væk.

Når Helsinge lørdag eftermiddag tager imod BGA kan Daniel Trier ikke med, og Verner Eriksen valgte at tage ham ud mod slutningen for at give plads til Kennie Granell, som derned fik lejlighed til at slutte scoringen på hovedstod.

- Vi har i de to seneste kampe holdt n et konstant, højt niveau, og jeg håber vi dermed også kan byde hjemmepublikum på en flot kamp lørdag mod BGA. Her får vores publikum lejlighed til at se en debutant i måetl. Thomas 'TK' Kristensen har meldt fra, og dermed rykker nytilkomne Kenny Moligian ind på holdet, siger Verner Eriksen.