Kampreferater

 

Tilbage til forsiden    tilbage til Helsinge-fodbold

 

Billeder fra Ugeposten, Nordkysten.nu, Anker og Holdleder.

 

 

 

 

 

 

Allerød 0 - Helsinge 4

 

Seneste Kampreferart, hvad skriver de andre ? 

 

 

 

 

 

 

 

Øv for en møgkamp

(Skrevet af Ingerslev d. 23-08-2010 13:08)

 

Det lykkedes ikke for AFK2 at følge den fine premieresejr op mod Helsinge. Tværtimod. Det var en kamp lige til glemmebogen. Holdet tabte 0-4, og havde det ikke været for en storspillende Nicklas i målet, var det gået endnu værre.

Det var glædeligt, at Nicklas gjorde comeback efter mere end et års skadespause. Han blev MOM med alle stemmerne, men det var heller ikke svært, for markspillerne havde en rigtig skidt dag. Det lykkedes slet ikke at komme i omdrejninger.

Allerede efter 2 minutter havde Helsinge haft 2 friløbere, som Nicklas begge snuppede.
Efter 6 minutter kom AFK´s chance. Schrøder fik fat i bolden og tordnede op ad banen. Han havde en medspiller på hver side og to forsvarere foran sig. Desværre tog han et træk for meget og fik lavet et groft frispark, der resulterede i 10 minutter på bænken. Det gav Helsinge ro på spillet.

Om AFK-spillerne undervurderede Helsinge er svært at sige. Holdet vandt begge gange i forrige sæson over Helsinge, så det kan have været det. Men Helsinge var blevet forstærket af et par divisionsspillere, så det er et rigtig godt hold.

Det blev 0-1 efter 28 minutter, da Nicklas halvklarede, men hvor Als faldt over en liggende Nicklas, og så var det nemt at score. Et mål der lugtede fælt af offside.

10 minutter før pausen blev det 2-0, da målscoreren smuttede imellem Als og Tømming.
Der blev foretaget mange ændringer, men lige lidt hjalp det.
I pausen var alle eninge om, at nu skulle det være. Indsatsen var også betydelig bedre, men AFK kom ikke til chancer. Men det gjorde Helsinge heller ikke. Der blev kæmpet mere.

I det 16. minut blev Wissing væltet. Intet frispark, og Helsinge fik lov til at score til 3-0. Det lukkede lidt af luften ud, og 20 minutter før tid blev det 4-0.
Mod slutningen fik endnu en Als debut, nemlig Rasmus, så holdet sluttede med to Als´er på banen.

Mon ikke der vises helt andre takter på lørdag, når lokalrivalerne fra Lynge kommer på besøg. Det kan ihvertfald kun blive bedre.

 

 

 

Nordkysten.nu skriver:

 

HELSINGE I TOP
Imponerer med ny 4-0 sejr
Lørdag 21. august 2010 kl: 17:00

Helsinge Fodbold har lørdag eftermiddag taget en forrygende revanche for to nederlag i serie 2 til Allerød FK, da de to hold mødtes lørdag i Allerød. Med forrygende 4-0 har Helsinge dermed vist både imponerende resultater og forrygende spil fra sæsonstarten i serie 1. Der blev leveret en utrolig flot holdpræstation, og Allerød blev sat under gevaldigt pres fra start til slut. Med to 4-0 sejre er holdet i front i den nye række.

HELSINGE: Allerede efter et par minutter havde både Jesper 'Jobbe' Hansen og Mikkel Nøhr hat store chancer, og det første mål faldt efter et kvarter, da Asger Onsberg spillede Jesper Hansen fri.

Efter en halv time overlistede Jesper Hansen påny Allerød-forsvaret og øgede til 2-0. Hjemmeholdet havde ikke meget at byde på, og målmand Thomas Kristensen tog sig sikkert af de få forsøg, Allerød havde.

Helsinge Fodbold har tidligere haft føringer i kampe mod Allerød og tabt, men denne gang blev der aldrig til om udfaldet.

- Allerød forsøgte at presse os fra starten af anden halvleg, men det gav også blottelser hos hjemmeholdet. Så efter et kvarter udnyttede vi det til den vigtige scoring til 3-0, da Patrick Eriksen serverede bolden til Mikkel Nøhr, som sikkert udnyttede chancen, fortæller en både glad træner, Verner Eriksen.

Målet til 4-0 faldt ti minutter før tid, da Morten Grubbe scorede efter flot forarbejde af Frederik Skougaard, der spillede en meget stor kamp.

Men hele vejen rundt på holdet blev der ydet det allerbedste. Det har højt serie 1-niveau, fastslår Verner Eriksen, som også glæder sig over, hvor hurtigt de nye spillerede er faldet til på holdet.

Philip Riise har sat sig godt igennem og er med til at stabilisere vores midtbane - og Nøhr viste for alvor sin farlighed i dag, fremhæver Verner Eriksen.

Derimod måtte Steffen Andersen melde fra med kort varsel. Natten til lørdag blev han akut blindtarms-opereret, men han ventes tilbage igen indenfor et par uger.

Mikkel Nøhr måtte udgå for en uge siden i sæsonpremieren mod Lynge-Uggeløse, da han fik et voldsomt slag på den ene overarm. Det har heldigvis vist sig, at han er sluppet med blå og gule mærker efter den oplevelse, så han var klar til kampen i Allerød.

[Opdateret: 21-08-2010 17:07]

 

 


 

fodbold. Med en målscore på 8-0 efter to kampe er Helsinge på en foreløbig sikker førsteplads.

 

Helsinge: I sidste sæson tabte Helsinge to gange til Allerød – det gjorde ikke noget, for begge hold rykkede op – og derfor var træner Verner Eriksen lidt ærgerlig efter de første minutter af lørdagens opgør på Allerød Stadion. Her havde hans angribere nemlig allerede brændt to kæmpe store målchancer, og som han konstaterede: »Mål her, kunne have givet ro og selvtillid, og have lagt en dæmper på Allerød, som vi fra sidste sæsons to opgør ved, bliver bedre og bedre som kampen skrider frem«. Han havde dog ikke grund til ængstelse, for i det 14. minut sørgede Jesper "Joppe" Hansen for den vigtige første scoring – Asger Onsberg stod for det flotte pasning. Sidste sæsons topscorer var igen på pletten i det 35. minut – denne gang var det Kenneth K. Jessen, der assisterede.

 

Anden halvleg startede med et stort pres fra hjemmeholdet, som en understregning af Verner Eriksens analyse af Allerød, der bliver bedre og bedre som tiden går. Heldigvis red Helsinge stormen af, og ti minutter inde i anden halvleg betalte Jesper Hansen tilbage for mange gode oplæg fra sine medspillere. Han var manden med den målgivende aflevering til Mikkel Nøhr, og »dér døde de!«, fortæller Verner Eriksen. Resten af kampen kunne Helsinge spille bolden rundt og lade tiden gå, og det lykkedes til fulde. I det 85. minut understregede man overlegenheden med endnu en scoring – Morten Grubbe var sidste mand på bolden efter et hjørnespark.

Næste lørdags modstander er BSF. Kampen spilles på Helsinge Stadion kl. 14.