Tilbage til forsiden

 

Hvad har du meldt dig til?

 

Mange tror fejlagtigt at en vandretur ned i bunden af Grand Canyon er som at gå en tur i Disneyland, det er det bare IKKE, hvert år dør masser af mennesker i Grand Canyon’s enorme vildnis, derfor er forberedelse og rigtigt udstyr en extrem vigtigt ting.

 

Jeg skriver ikke dette afsnit for at skræmme nogen men mere for at oplyse om de farer som der trods alt er forbundet med at vandre i Grand Canyon

 

Spil ikke ”Karl smart” ved bl.a. at gå for tæt på kanten, masser af mennesker er faldet og har mistet livet fordi de skulle spille smarte.

 

Det er vigtigt at lytte til kroppens signaler og reagere på dem, hav altid rigeligt med vand med til turen og drik med jævne mellemrum.

 

Risikoen for at få en klippeblok i hovedet ER til stede, det er derfor vigtigt at du planlægger dine hvil med omhu, underlaget du træder på kan give efter især hvis man bevæger sig ud på egen hånd, faren for at du får sat gang i løse klipper er til stede hvilket dem nedenfor ikke er glade for, hold dig derfor på stien og bliv ikke fristet af at ”skyde genvej”

 

Der er 2 hovedveje ned i bunden fra den sydlige del af Grand Canyon, Bright Angel Trail og South Kaibab Trail, benytter man dem er det kun dumhed der kan gøre at du kommer galt af sted, bagsiden er at alle turister på et eller andet plan benytter disse to hovedveje til at vandre ”lidt” ned mod bunden og er derfor vældig ”crowed”. Når du er en time eller to fra kanten, begynder det at blive spændende for nu er du mere eller mindre alene med den storslåede natur, du vil nu møde lidende vandrere som er på vej op, så trætte at de ikke formår at hilse, vis altid respekt for dem som vandrer op og gå til side så de kan passere uden at skulle stoppe, det vil du selv sætte pris på når det er din tur til at gå op.

 

Tro ikke at det at vandre ned er nemt, personligt foretrækker jeg faktisk at vandre opad i stedet for nedad.

 

Hovedvejen eller stien som den godt kan kaldes, bliver delvist vedligeholdt af frivillige medarbejdere typisk unge mennesker som bruger deres ferie på at forbedre stierne, jeg har på mine 3 ture op og ned aldrig mødt andet end en enkelt forladt trillebør som bevis på at der findes nogen der vedligeholder disse stier igennem vildmarken.

 

Træstammer er lagt på en sådan måde at vand ledes ud over klippesiden i stedet for at løbe ned af stisystemet, disse stammer fungerer også som en form for trappetrin, der er ikke to trin der er ens eller har den samme højde, det er derfor helt umuligt at komme ind i en eller anden form for rytme, hvert skridt er indivduelle og efter nogle timer en pinsel.

Stierne består delvist klippegrund med sprækker og spidser med en masse ”rullesten” på størrelse med en knytnæve og ned, det er derfor extremt vigtigt at man holder øje med hvor man sætter sine fødder og at fodtøjet har en hård sål således du i princippet kan stå på spidsen af en klippe unden at mærke spidsen op igennem støvlen, støvlen skal desuden gå et stykke op på din ankel således den forhindrer at du vrikker rundt, Det er ikke sjovt at vandre med en forstuet ankel.

Jeg har set en kvinde som var vrikket rundt og som skulle vandre hele vejen op på den ankel, jeg tør slet ikke tænke på hvordan det har været, jeg mødte hende halvvejs oppe og hun så bestemt ikke glad ud, hendes medvandrende var dog så flinke så de havde fordelt hendes oppakning på dem, så de led også frygteligt.

 

Vandrestave er et must, jeg ved godt at man føler sig som en af de der pinlige stavgængere, men under disse extreme konditioner kan de faktisk betyde forskel mellem liv og død, hvis du med en ca. 20 kg. tung rygsæk mister fodfæstet (og det vil du gøre) så vil rygsækken virke som et pendul der river dig rundt, og i værste fald ud over kanten, med 2 ekstra støttepunkter er det dig som har styr på situationen og faren er ikke overhængende. Du vil opdage at stavene er rigtig gode at til at bremse farten med når det går nedad og modsat, virke som en ekstra ”motor” til at trække når det går opad. Så glem forfængeligheden og få gang i stavene så snart du starter vandreturen.

 

Kend dine begrænsninger, og planlæg turen derefter

Gå aldrig hurtigere end du kan føre en samtale med din makker, hvis ikke så er det på tide med et hvil.

Specielt ved opstigning er det vigtigt at tage små, helt små, skridt i et roligt tempo, på den måde bruger du minimalt med kræfter og vil på den lange bane nå meget længere en dem som stormer frem med lange skridt (dem skal du nok møde igen)

Som tidligere nævnt er det vildmarken vi bevæger os i, det betyder at vi stort set er overladt til os selv, i tilfæde af en ulykke, skal vi i princippet kunne klare os selv, Problemet er dog ikke så stor når man benytter de to hovedveje, her vil der komme mennesker forbi. Efterlad aldrig en skadet person for sig selv men afvent andre hikere som kan gå efter hjælp / give besked til Rangerne.

Udenfor hovedvejene kan man opleve at der går måneder imellem der kommer andre forbi og går du helt "offpiste" risikerer du aldrig at blive fundet igen. Igennem tiderne er der fundet mange døde som af den ene eller anden grund har opgivet, de er simpelthen faret vild, de er løbet tør for mad og endnu værre vand. En hyppig dødsårsag dehydrering.

 

Symptomer på dehydrering

Tørst er naturligvis et af de første tegn eller symptomer på dehydrering. Herudover vil de typiske symptomer på dehydrering være: 

Udover symptomerne på egentlig dehydrering kan man også kaste op, have diarre eller have en fornemmelse af at det er “svært at holde noget indenbords” (i maven). Alle disse ting kan medvirke til dehydrering.

Behandling af dehydrering

At drikke væske er som regel nok til at komme mild dehydrering til livs. Generelt er det bedre at indtage mange små mængder væske end at prøve på at indtage store mængder væske på én gang. Problemet med større mængde væske er, at de typisk fremkalder opkast.

Man bør ikke kun satse på rent vand som kur på dehydrering. Det er bedre med nogle væsker, der indeholder sukker og evt. salt f.eks. frugtjuice.

Der kan købes sportsdrikke som er specielt fremstillet til elektrolytter. Den høje mængde sukker kan dog forværre diarre, så man bør være mådeholdig.

Intravenøse væsker og hospitalsindlæggelse kan være nødvendigt, hvis sværhedsgraden af dehydreringen er moderat til alvorlig.

Undgå dehydrering

Som udgangspunkt bør man drikke minimum 2 liter vand (ikke danskvand, sodavand, juice, te, kaffe, øl osv.) pr. dag.

Er man på vandretur op eller ned i Grand Canyon, er 2 liter vand ikke tilstrækkeligt afhængigt af temperatur og tempo, bør man indtage 3 – 6 liter vand.

Som tommelfingerregel kan man sige, at ens urin bør være klar på alle tidspunkter af døgnet, undtagen om morgenen.

Er urinen ikke klar, er det et tegn på, at der er en for høj koncentration af affaldsstoffer, og at kroppen mangler væske, dvs. at væskebalancen ikke er i balance.

Det kan det kraftigt anbefales, at man drikker væske selvom man ikke er tørstig, f.eks hver gang der holdes hvil.

At undgå dehydrering er relativt nemt, hvis blot man er indstillet på at indtage tilstrækkelig væske, og man er bevidst om, hvilke typer væske man indtager.

Som nævnt tidligere vil valget at årstid stort set eliminere risikoen, men det er extremt vigtigt at man holder øje med hinanden og er opmærksom på symptomerne.

Dyrelivet afspejler også vildmarken Du kan møde Pumaer, Klapperslanger, Skorpioner, Stinkdyr o.s.v. dog er det extremt sjældent, da de er mere bange for dig end du er for dem, en god regel er ”aldrig at vandre lydløst” at vandre lysløst, kan være årsag til at du overrasker et dyr i en situation hvor dyret’s eneste valgmulighed er at angribe dig, omvendt hvis du har noget hængende på rygsækken som rasler eller skramler så vil alle dyr være advaret og forlængst være smuttet inden du kommer frem, på den måde undgås en konfrontation.

Dødsfald i Grand Canyon er så hyppige at der faktisk er skrevet en hel bog om det, bogen er på 407 sider, jeg har læst den og jeg er blevet bekræftet i at stort set alle dødsfald skyldes DUMHED og manglende respekt for elementerne.
Jeg er nu på vej til min 4. tur til bunden og er 100% sikker på at ingen kommer til at lide overlast, jeg er bekendt hvilke udfordringer vi vil komme til at møde.

En af de dummeste dødsårsager er blandingen af for meget alkohol og den barske natur, når man midt om natten, i en brandert, skal til at lege bjergbestiger, så beder man sgu selv om det.

For at vandre ned og overnatte i bunden af Grand Canyon, skal man ansøge om en tilladelse, det er strengt forbudt at gøre det uden tilladelse! Da det er et stærkt begrænset antal personer som har lov til at opholde sig i Grand Canyon samtidig, Kan tilladelsen være meget svær og til tider helt umulig at få.

I ansøgningen angiver man hvor og hvornår man ønsker at opholde sig både med første, anden og tredje prioitet, på baggrund af dine ønsker udregner Rangerne en turplan som du SKAL overholde, hvis du mangler en nat på campsite’t bliver der iværksat en bekostelig eftersøgning, så hold dig til planen J

For at illustrere hvor svært der er at få en tilladelse kan jeg sige at jeg endnu ikke har prøvet at få hverken mit første, andet eller tredje ønske opfyldt, men måtte nøjes med en helt fjerde mulighed på nogle helt andre datoer, men så er det jo bare at flytte rejsetidspunktet så det hele passer sammen. i 2009 efter rigtig mange forsøg, lykkedes det faktisk slet ikke at få en tilladelse.

Grand Canyon er som udgangspunkt en fredet nationalpark, den er karaktiseret som et ørkenlandskab, og så det sjove, Grand Canyon er det modsatte af et bjerg (man kan kalde Grand Canyon for støbeformen til et bjerg) man vil derfor ikke opleve at luften bliver tyndere og tyndere efterhånden som man kommer op i luftlagene, nej man starter på ”jorden” og bevæger sig nedad, hvilket faktisk er en fordel for dem med lidt dårlig kondi, luften vil indeholde mere ilt i forhold til normal jordhøjde.
Det at Grand Canyon er fredet betyder at hvad man bringer med ned skal med op igen, der må ikke efterlades noget som helst "leave no trace" skriver de i tilladelsen. Hvad der er nede i G.C. skal blive i G.C. ingen ”suvenirs” må bringes med op og hjem.

Tag til gengæld rigeligt med billeder, de vi efterfølgende fortælle hele historien.

Nymåne i Grand Canyon vil give en stjernehimmel som vil få dig til at glemme at trække vejret, så mange og så klare stjerner har jeg aldrig oplevet andetsteds, fuldmåne er mindst lige så spændende lyset er så kraftigt at det er muligt at vandre i månens skær helt uden brug af ekstra lys.