Kampreferater
Tilbage til forsiden tilbage til Helsinge-fodbold
Billeder fra Ugeposten, Nordkysten.nu og Holdleder.
Desværre er hverken ugeposten eller Nordkysten særligt flinke til at komme og se vores kampe derfor bruger de meget arkivfotos.
Skal der billeder til en artikkel skal de være fra kampen det er min mening.
|
BGA 1 - Helsinge 2
Nordkysten.nu skriver:
SJETTE FODBOLD-SEJR
Fodbold. Helsinge var ikke på toppen, men derfor kan man jo godt vinde
Helsinge: »Vi spillede en skidt første halvleg«, lød det ærligt fra træner Verner Eriksen efter søndagens kamp på udebane mod BGA. Et lidt primitivt spillende hjemmehold fik således i de første 45 minutter held med at trække tempoet ud af kampen, og det lykkedes kun i få situationer for Helsinge at lægge pres på BGA’s forsvar. Heldigvis har Helsinge en matchvindertype som Jesper ‘Joppe’ Hansen oppe foran, og han var mand for at udnytte et perfekt oplæg fra Kennie Garnell i det 15. minut. Desværre betød målet ikke at Helsinge fandt rytmen og i stedet udlignede hjemmeholdet i det 28. minut og så var man lige vidt. Inden pausen kunne Patrick Eriksen have givet sig selv og holdkammeraterne lidt ro i sindet, men han formåede ikke at score på to meget store muligheder. Opsang Verner Eriksen talte højt i pausen: »De fik godt nok en ordentlig opsang …«, lød det fra den ellers rolige træner. Og det hjalp – men man skulle dog helt hen i det 73. minut før skideballen udmøntede sig i scoring. En godt spillende Asger Onsberg fandt Patrick Eriksen og han gjorde skaden fra første halvleg god igen, da han med en perfekt aflevering fandt Jesper ‘Joppe’ Hansen og så stod det 1-2. »Vi spillede en godkendt anden halvleg, men manglede den sædvanlige skarphed. Heldigvis gik det alligevel …«, konstaterede Verner Eriksen, der kunne glæde sig over at tophold ofte kan spille en halvdårlig kamp og vinde alligevel.
|