Kampreferater

 

Tilbage til forsiden    tilbage til Helsinge-fodbold

 

Billeder fra Ugeposten, Nordkysten.nu og Holdleder.

 

 

 

Helsinge 3 - BGA 1

Seneste Kampreferart, hvad skriver de andre ? 

 

 

Mikkel's Klumme


Ikke kommet endnu :-)

 

 

SJETTE SEJR PÅ STRIBE
Jesper tilbage på mål-jobbet
Lørdag 7. maj 2011 kl: 19:50

Ikke overbevisende men tre points igen. Træner Verner Eriksen sammenfatter kampen lørdag på Helsinge Stadion mod BGA Glostrup-Albertslund sådan. Hjemmeholdet vandt med 3-1, men efter kampe både forrige lørdag og torsdag skulle der godt 20 minutter til for at få gang i spillet. Jesper 'Jobbe' Hansen, der har holdt lidt igen med målscoringen i foråret, var for alvor tilbage på jobbet og scorede to gange inden pausen.

HELSINGE: Det er sjette Helsinge-sejr på stribe i forårets syv kampe, som dermed har givet 19 points til den svulmende konto. BGA blev med dagens resultat sendt ned som bundhold i serie 1 - men holdet gik ellers frisk til opgaven i Helsinge med stor motivation og det viste sig fysisk meget stærkt.

- Det kom måske ikke helt bag på os, men selv om vores indstilling var i orden til kampen, havde vi svært ved at komme op i samme gear som i de to foregående kampe, erkender træneren.

Tredje kamp på en uge
Netop med det hårde program i den seneste uge i tankerne valgte Verner Eriksen at give spillerne, der startede ude i torsdag i Hornbæk chancen fra start. Men vi kom alligevel til at 'hænge' lidt i den første del af kampen, siger han.

Helsinges Patrick Eriksen måtte gå ud allerede efter ti minutter med skadet knæ. Kenneth Nielsen erstattede ham og kvittede med en flot kamp og var involveret i opspillet til to af Helsinges mål.

Midt i halvlegen kom det forløsende mål til hjemmeholdet, da Michael 'Mini' Christensen efter lidt småbold med Asger Onsberg og Simon Nøhr spillede Jesper 'Jobbe' Hansen fri til 1-0 scoringen.

Jesper 'Jobbe' tilbage i fuld vigør
'Jobbe' var tilbage i fuld vigør efter at have haft nogle småskader, og han viste sin målfarlighed - og blev også kåret som dagens spiller.

Simon Nøhr var tæt på scoring til 2-0, da han sendte en afslutning på stolpen. Men 2-0 målet faldt før pausen, da Kenneth Nielsen lagde op til Jesper Hansens andet mål i kampen.

Midt i anden halvleg valgte BGA-målmanden at lade en af sine markspillere tage et målspark. Det endte med en halvkikset bold, som endte for fødderne af Kenneth Nielsen, som hurtigt spillede Simon Nøhr, som let kunne udplacere BGA-målmanden og score sæsonens første mål.

BGA fik reduceret til 1-3 kort før tid på et hovedstød.

I Helsinge mål var der debut til Kenny Moligian, der er kommer til fra Gilleleje FK. Han afløste Thomas 'TK' Kristensen, som var forhindret til dagens kamp. Kenny gjorde det glimrende og var sagesløs ved BGA-scoringen, bedømmer Verner Eriksen.

Helsinge Fodbold har nu seks kampe tilbage på vejen mod Sjællandsserien - og oprykningen kan komme i hus allerede lørdag 14. maj. Da kommer Lundtoft Boldklub på besøg på Helsinge Stadion, hvor kampen starter kl. 14.

 

UDE MOD SERIE 4-HOLD
Helsinge starter pokalkampe
Søndag 8. maj 2011 kl: 17:15

Helsinge Fodbolds hold i serie 1 lægger en kamp i pokalturneringen, Ekstra Bladet Cup, ind tirsdag 10. maj i det tæt pakkede program, holdet har i øjeblikket. Det træder ind i pokalturneringen med et opgør i Hillerød mod FIF, der spiller i serie 4. I fjor nåede Helsinge til sjette runde i turneringen, så der er noget at leve op til.

HELSINGE Fodbold har spillet en-to kampe flere end de øvrige i serie 1, og mens de øvrige hold skal ud i midtuge-kampe, holder Helsinge fri fra den ordinære turnering.

- Vi lægger naturligvis de fleste kræfter i at holde forspringet i serie 1, men vi vil stille op med et slagkraftigt hold mod FIF Hillerød, siger træner Verner Eriksen.

Kampen spilles på FIF Stadion i Hillerød ved Milnersvej og starter kl. 18.30.

FIF er placeret midt i serie 4-A. I første runde af 'Ekstra Bladet Cup' vandt FIF med 4-0 over Svinninge IF fra serie 3.

Lørdag 14. maj kl. 14.00 er der turneringskamp i serie 1 på Helsinge Stadion, hvor Lundtoft Boldklub kommer på besøg.


 


Fodbold: Helsinge fik lørdag en sejr i hus på hjemmebane imod BGA Glostrup-Albertslund. Helsinge har haft et hårdt program med 3 kampe på en uge og det kunne ses på spillet, der først rigtig kom op i gear 20 minutter inde i kampen.

Hjemmeholdet vandt med 3-1 og kan dermed prale af seks sejre på syv kampe i forårssæsonen. Dermed har Helsinge 19 point og har nu kun seks kampe tilbage på vejen mod Sjællandsserien – og oprykningen kan komme i hus allerede lørdag 14. maj. Her skal Helsinge kl. 14.00spille hjemmekamp imod Lundtoft Boldklub.

BGA blev med lørdagens resultat sendt ned som bundhold i serie 1.